FCK-strateg vil gå ind til slutspillet på førstepladsen

FC København har FC Midtjylland lige i hælene i toppen af tabellen i Superligaen, og derfor er alle kampe vigtige ifølge Løvernes Carlos Zeca

På papiret ligner det en overkommelig opgave, når FC København søndag tager imod Hobro i Telia Park i den sidste kamp i grundspillet.

Københavnernes midtbanespiller Carlos Zeca ønsker dog ikke at undervurdere den kommende modstander, som nok skal komme med en vis portion energi og vilje.

“Kampen på søndag bliver også svær. Hobro kæmper for at få point i bunden, og vi ved, at alle hold er ekstra motiverede, når de kommer til København. Så det bliver bestemt ikke let, men vi ved også, at hvis vi gør de ting, vi er gode til, så er chancen for sejr rigtig god,” siger Zeca til klubbens hjemmeside og tilføjer om den tilspidsede situation i toppen af tabellen:

FCK og Brøndby straffes af disciplinærinstansen

Brøndby får en bøde på 175.000 kr. for homofobiske tilråb og ulovligt brug af fyrværkeri, mens FCK straffes med 150.000 kr. for brug af fyrværkeri

“Der er kun et point ned til FC Midtjylland, som vinder langt de fleste kampe, så alle kampe er super vigtige for os, og vi har ikke råd til at smide point. Vinder vi kampen søndag, bliver vi på førstepladsen, og sådan vil vi også rigtig gerne gå ind til slutspillet.”

Forud for søndagens opgør er der blevet lagt et splinternyt græstæppe i Telia Parken, og Zeca glæder sig til at udnytte det nye underlag til egen fordel.

“Det bliver godt for os, for vi er et hold, som godt kan lide at spille fodbold langs jorden og have meget boldbesiddelse, og det bliver lettere på en rigtig god bane,” lyder de positive ord fra grækeren.

Kampen mellem FC København og Hobro IK starter klokken 17.00 søndag, og du kan læse optakt til opgøret her. 

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her