• Nyhed

FCM-målmand: Drive-in-fodbold hjalp os

Getty Images
Annonce

Selvom FC Midtjylland tabte til AC Horsens, kunne Jesper Hansen mærke forskel ved, at klubbens fans fulgte med ude foran MCH Arena

FC Midtjylland måtte mandag eftermiddag nøjes med nul point, da de på hjemmebane tabte med 0-1 til AC Horsens.

Der var ingen tilskuere på stadion, men Ulvene havde i stedet arrangeret drive-in-fodbold, så klubbens fans kunne følge kampen i deres biler udenfor MCH Arena.

Selvom spillerne ikke fysisk kunne se fansene, fortæller målmand Jesper Hansen nu, at det alligevel gjorde en forskel inden kampen.

“Jeg synes, det er et fedt initiativ, og vi bemærkede og hørte de mange biler, der dyttede ude foran, inden kampen. Men selvfølgelig savner også vi at spille foran tilskuere. Havde der været 6-8000 fans på stadion, havde trykket på modstanderne naturligvis været større,” siger Jesper Hansen til Herning Folkeblad.

FC Midtjyllands forspring til FC København er mindsket til ni point, efter Løverne slog Lyngby Boldklub med 4-1.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.