• Udtalelse

FCM-profil forventer en sejr mod AC Horsens

FC Midtjylland
Getty Images
Annonce

FC Midtjylland møder AC Horsens mandag eftermiddag, og her forventer Alexander Scholz, at der kommer tre point på kontoen

FC Midtjylland tager mandag eftermiddag imod AC Horsens på MCH Arena. Det er begge klubbers første kamp, siden Covid-19 satte Superligaen på pause, og der skal formentlig bankes lidt rust af i begge lejre.

Hos Ulvene er selvtilliden dog fortsat høj, og forsvarsspilleren Alexander Scholz er ikke i tvivl om, at der nok skal komme en sejr i hus.

“Jeg forventer først og fremmest, at vi får tre point. Det er det vigtigste. Så forventer jeg, at vi moser på. Jeg tror, at fysisk skal vi virkelig sætte et højt tempo,” siger Alexander Scholz til tipsbladet.dk og tilføjer:

“Vi skal sætte alt i gang så hurtigt, som vi kan, og virkelig presse det op. Vi har det lidt, når vi møder den type modstander, at vi kan lægge det tryk på dem. Det har vi formået i de foregående sæsoner, og det skal vi gøre igen.”

FC Midtjylland har i skrivende stund et forspring på 12 point ned til FC København på andenpladsen. Ståle Solbakkens tropper skal selv i aktion mandag, hvor de møder Lyngby.

Det opgør sparkes i gang klokken 18.00.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.