FCM sender talent på leje i Championship

FC Midtjylland forlænger aftalen med talentet Japhet Sery Larsen, og sender ham på udleje i danskerklubben Brentford FC

FC Midtjylland har i dag forlænget aftalen med klubbens 19-årige forsvarstalent Japhet Sery Larsen, så parterne nu har papir på hinanden frem til sommeren 2024. Samtidig sendes defensivspilleren på udleje til den engelske Championship-klub Brentford FC i den kommende sæson.

Larsen selv glæder sig over kontraktforlængelsen, og ser frem til at skulle en tur til England.

“Lige siden min entré på akademiet har jeg drømt om og arbejdet i retning af den kontrakt, jeg netop har underskrevet. Jeg er selvfølgelig glad, og jeg anser kontrakten for at være et stort skulderklap,” siger han til klubbens hjemmeside.

“For mig er det positivt, at jeg skal til Brentford FC, som jeg har hørt meget godt om, og jeg glæder mig til at udvikle mig yderligere fodboldmæssigt i et stort fodboldland som England,” mener han.

Optakt: FC København – FC Midtjylland

Her får du optakten til Superliga-kampen mellem FC København og FC Midtjylland med profiler at holde øje med, skader, karantæner og bud på resultat

Også i FC Midtjylland er der glæde over aftalen, og sportschef Svend Graversen ser det som en fantastisk mulighed for, at den unge spiller kan udvikle sig yderligere.

“Japhet har virkelig lagt på, og for eksempel var han i Youth League en af vores bærende kræfter med sit store forsvarshjerte,” siger han.

“I forhold til Japhets karriereplan har vi med udlejningen til Brentford FC fundet et perfekt set up, hvor han kommer ind i et andet udviklingsmiljø end det vanlige, og Japhet kan se frem til at spille kampe på et højt niveau,” mener han.

I den engelske klub har sportsdirektøren dansk pas og hedder Rasmus Ankersen. Han er desuden også er bestyrelsesformand i netop FC Midtjylland, og de to klubbers gode samarbejde er derfor ikke overraskende.

Om Larsen skal indgå på klubbens første- eller andethold meldes ikke.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her