• Nyhed

FCM vandt trods Sviatchenko-udvisning

Getty Images
Annonce

Brasilianske Evander sikrede et 10-mands FC Midtjylland-hold tre point efter en scoring inde for de sidste fem minutter af kampen

Midtjyderne kom ind til kampen med en perfekt sæsonstart indtil videre. Ulvene har, trods svingende spillemæssige præstationer, maksimum point efter tre kampe efter sejre over Esbjerg, Nordsjælland og AGF.

AaB derimod kom ind til kampen efter en svingende start. Nordjyderne vandt deres seneste kamp på hjemmebane mod et svagt Silkeborg-hold. I kampene forinden var det dog kun blevet til et point efter et nederlag til oprykkerne fra Lyngby og uafgjort hjemme mod SønderjyskE.

Kampen startede med fuld fart, da begge mandskaber sparkede bolden i mål inde for de første fem minutter. Desværre for de to hold blev begge situationer dømt offside og dermed igen scoringer.

Specielt AaB’s Tom van Weert virkede opsat. Hollænderen havde tre afslutninger på mål inden for den første 14 minutter. Den sidste kvalitet manglede dog fra van Weert.

Efter 25 minutter fik AaB den største chance i fodbold: Et straffespark. Dagens dommer pegede på pletten efter en noget tvivlsom dom, hvor det ikke virkede til, at der skulle have været straffespark. AaB’s varme angriber Van Weert tog sig af sparket, men hollænderen brændte på forfærdelig vis den store mulighed.

Trods den utroligt underholdende start så formåede ingen af holdene at komme frem til nogle interessante chancer i resten af første halvleg. AaB-træner Jacob Friis kunne dog være fint tilfreds med, hvad han så fra hans mandskab i første halvleg. AaB’erne skulle udentvivl have været foran.

FC Midtjylland derimod havde noget at snakke om i halvlegen. Ulvene startede ellers fornuftigt, men stille og roligt tog AaB kontrol over kampen.

Godt og skidt fra FCM

Og midtjyderne kom ud til anden halvleg med en helt anden attitude. Allerede efter fem minutter havde Erik Sviatchenko en kæmpe mulighed for at bringe midtjyderne foran med 1-0. Den store midtstopper kom først på et hjørnespark, med hans hovedstød ramte overliggeren.

Men selvsamme Sviatchenko kom få minutter senere i fokus på den forkerte måde. Få minutter forinde havde forsvarsspilleren fået en advarsel. Trods den gule kort rev han alligevel Kasper Kusk ned på midten af banen, og det kostede ham endnu et gult kort og dermed et rødt kort.

Efter 63 minutter fik midtjyderne igen bolden i mål. Midtjydernes nye frontangriber Sory Kaba troede, at han havde bragt hans hold foran med 1-0, men linjedommeren vinkede den store angriber offside. De efterfølgende billeder viste dog, at angriberen ikke var offside, og derfor var målet på fejlagtigt vis taget væk fra FCM.

Selvom chancerne manglede den sidste kvalitet fra begge mandskaber, så var det alligevel en meget interessant affære, hvor begge hold virkede til ikke at ville give sig.

Med få minutter tilbage formåede FC Midtjylland alligevel at få scoret. Et frispark på kanten af feltet fra Evander endte hele vejen i målet ind bag Jacob Rinne i AaB-målet. Den svenske målmand så ikke alt for sikker ud i stationen, som endte med at koste nordjyderne det ene point i Herning.

I slutningen var en sejr til midtjyderne alligevel fortjent efter, at Ulvene fik et mål fejlagtigt underkendt tidligere i kampen.

Loading