Søndag tørner FC Nordsjælland og SønderjyskE sammen i Superligaen, og vanen tro har hjemmeholdet produceret en video til ære for gæsterne
FC Nordsjælland bankede i midtugen AC Horsens med 6-0 og tog derfor et lille skridt mod drømmen om at kvalificere sig til mesterskabsspillet.
Søndag skal nordsjællænderne forsøge at hente yderligere point i den forbindelse, når SønderjyskE gæster Right To Dream Park.
Som altid har Tigrene forberedt en lille video til ære for de respektive gæster, og i denne omgang er temaerne Glen Riddersholm, slik og grænsehandel.
Opgøret mellem FC Nordsjælland og SønderjyskE fløjtes i gang søndag klokken 12.00.
Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.