• Udtalelse

FCN-træner erkender: Vi har det svært mod toppen af dansk fodbold

Getty Images
Annonce

Inden søndagens kamp mod topholdet FC Midtjylland erkender Flemming Pedersen, at hans mandskab har det svært mod de bedste hold i Danmark

Vi skal helt tilbage til marts 2017 for at finde FC Nordsjællands seneste sejr over FC Midtjylland.

Og netop Ulvene fra Heden er søndagens modstander for Flemming Pedersens tropper.

Forinden opgøret blev han spurgt ind til hans holds pointmæssige problemer mod midtjyderne de seneste år, og han erkendte blankt, at han og holdet arbejder på at blive bedre mod de bedste hold i dansk fodbold.

“Det er ikke kun mod FC Midtjylland. Vi har det svært mod toppen af dansk fodbold forstået på den måde, at så snart vi rykker op i mesterskabsspillet, så er modstanden bare meget hårdere,” siger han til TV3 Max og tilføjer:

“De bedre hold i Danmark, og ikke kun Midtjylland, har vi udfordringer med, fordi de er lidt hurtigere og stærkere, og der kommer vores spil ikke altid til udtryk.”

FC Nordsjælland er uden sejr i de seneste 12 indbyrdes opgør mod FC Midtjylland.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.