• Udtalelse

Fejlcitat førte til fansenes Pedro-farvel

Getty Images
Annonce

Chelseas tilhængere var på vej til at sige ‘farvel og tak’ til Pedro, men spanieren præciserer, at han endnu ikke har talt med Chelsea om fremtiden

I et spansk medie var Pedro angiveligt citeret for at være færdig i Chelsea, når aftalen udløb til sommer.

Det fik Chelsea-fansene til at gå ud og takke Pedro for indsatsen i løbet af de fem år i klubben.

Problemet var, at der var gået fejl i oversættelsen, og derfor har Pedro via Chelseas hjemmeside valgt at give den rigtige version af sagen. Han takker for fansenes ord men gør det klart, at han endnu ved hvor fremtiden ligger.

“Jeg har fået masser af beskeder fra Chelsea-fans, der har sagt farvel og tak for min tid i klubben, og det sætter jeg pris på,” siger Pedro og fortsætter:

“Men jeg vil gerne fortælle alle fans, at godt nok udløber min kontrakt til sommer, men jeg har endnu ikke talt med klubben”.

32-årige Pedro skiftede i 2015 til Chelsea fra FC Barcelona og står noteret for i alt 201 kampe for The Blues. I dem er det blevet til 43 mål og 28 oplæg.