• Nyhed

Fekir anklager Liverpool for løgne: Mit knæ har det fint

Getty Images
Annonce

Nabil Fekir var meget tæt på et skifte til Liverpool, men handlen blev aldrig en realitet. Franskmanden mener ikke, at den rigtige sandhed er kommet frem

For et år siden var Nabil Fekir millimeter fra et skifte til Liverpool, men en handel kom aldrig i hus. Den engelske storklub trak sig nemlig i 11. time, da de ikke mente, at Fekirs knæ var i orden.

Nu åbner den franske stjerne op omkring den prekære situation, og beskylder Liverpool for at lyve omkring den mislykkede handel.

“Der blev fortalt mange løgne, hvilket virkeligt påvirkede mig. Det, der blev skrevet, var ikke sandt. Mit knæ har det fint. Jeg fik det tjekket på Clairefontaine (Frankrigs træningscenter for landsholdet, red.) og mit knæ blev ikke engang nævnt,” udtaler Fekir ifølge Metro og fortsætter:

“Ønsker I sandheden? – Jeg kender den ikke engang selv. Jeg gennemgik mit lægetjek, og så besluttede Liverpool ikke at hente mig. De forsøgte at få mig til at tro, at det var på grund af knæet, men en undskyldning skulle findes.”

Nabil Fekir skiftede denne sommer til den spanske klub Real Betis.

Loading