FIFA indfører strengere straffe for racisme

Det internationale fodboldforbund vil blandt andet fordoble minimumsstraffen for racistiske hændelser til udelukkelse i ti kampe

Strengere straffe for racisme og diskriminering er en central del af Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) nye disciplinærreglement, der træder i kraft fra næste uge.

Forbundet vil blandt andet fordoble minimumsstraffen for racistiske hændelser fra spillere eller trænere til udelukkelse i ti kampe.

Samtidig inviteres ofre for racisme til at komme og fortælle om deres oplevelser foran et dommerpanel i Fifa. Det skriver forbundet på sin hjemmeside.

“Emner som racisme og diskrimination er blevet opdateret, så Fifa kommer i førersædet i kampen mod disse forfærdelige angreb på fundamentale menneskerettigheder,” står der på hjemmesiden.

Hvis dommere oplever racistiske eller på anden måde diskriminerende tilråb fra tilskuerne, skal de afbryde kampen.

Manchester United

United-fans smidt ud for racisme

Manchester United bekræfter, at de i opgøret mod Liverpool smed en fan ud, efter han havde brugt racistiske ytringer

Det gælder blandt andet under alle kvalifikationskampe til VM i 2022, og Fifa lægger op til, at afbrudte kampe som udgangspunkt skal ende med et 0-3-nederlag til det hold, hvis fans er kommet med de diskriminerende tilråb.

Derudover bliver holdene straffet ved at skulle spille kampe med et begrænset antal tilskuere og en bøde på mindst 134.000 danske kroner, første gang der begås regelbrud.

Gentages det, kan den pågældende klub alt efter sagens omfang straffes med for eksempel at få frataget point, spille en eller flere kampe uden tilskuere, blive taberdømt eller rykke ned i en lavere række.

Det nye reglement får effekt fra 15. juli 2019.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her