• Udtalelse

FIFA melder klart ud: Racisme-demonstrationer fortjener applaus

Gianni Infantino, FIFA
Getty Images
Annonce

Det ellers konservative fodboldforbund hylder de spillere, der i de seneste dage har vist flaget i kampen mod racisme og vold

Det er ikke ofte, at FIFA tillader spillere at udtrykke personlige holdninger eller politiske standpunkter i forbindelse med officielle fodboldkampe, men nu gør fodboldforbundet en undtagelse.

Flere spillere, blandt andre Jadon Sancho, har i de seneste dage vist sin utilfredshed med den omtalte sag om politidrabet på George Floyd, men i stedet for at straffe spillerne for ytringerne, opfordrer FIFA nu til at hylde dem.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra den officielle hjemmeside.

“FIFA forstår helt og aldeles den store medfølelse og bekymring, mange fodboldspillere har vist efter de tragiske omstændigheder vedrørende sagen om George Floyd.”

“FIFA har selv udsendt mange antiracistiske kampagner, der jævnligt bringer antiracistiske budskaber til kampe under egen fane.”

Man vil dog ikke bestemme, hvordan de enkelte lande skal håndtere offentlige budskaber fra spillere, men man opfordrer på det kraftigste til at bruge den sunde fornuft.

FIFA-præsident Gianni Infantino giver desuden sin egen personlige mening helt til kende.

“For at udrydde al tvivl, ville de seneste spillerdemonstrationer under Bundesliga-kampene fortjene klapsalver og ikke afstraffelse, hvis de blev spillet i en FIFA-turnering. Vi må alle sige nej til racisme og enhver anden form for diskrimination. Vi må alle sige fra over for enhver form for vold,” lyder det fra Infantino.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.