• Udtalelse

Fisker om comeback: Følte, at jeg bidrog med noget

Getty Images
Annonce

Efter næsten et år på på sidelinjen fik Kasper Fisker torsdag comeback for Brøndby, og midtbanespilleren jubler over følelsen af igen at kunne bidrage

Brøndby hentede torsdag aften en solid 4-0 sejr over FC Nordsjælland, og de blågule fans kunne desuden glæde sig over igen at se Kasper Fisker tilbage på banen.

Med omtrent 20 minutter tilbage af opgøret blev midtbanespilleren nemlig skiftet ind, og han fik sammen med holdkammeraterne kørt de tre point i hus.

Hovedpersonen selv var glad for endelig at kunne hjælpe sin klub på grønsværen.

“Jeg ville gerne ind og hjælpe holdet og vide, at træneren havde brug for mine evner på banen, fremfor bare at komme ind som en vennetjeneste eller et mediestunt. Det følte jeg, og jeg følte også, at jeg bidrog med noget. Det er en enorm rar følelse at få, når man kommer ind fra bænken,” udtaler Fisker til Brøndbys hjemmeside og fortsætter:

“Jeg knokler bare videre og håber på også at få noget spilletid på søndag eller ugen efter. Nu var jeg ikke med i Derbyet sidst, men det var fedt at se, hvordan vi greb den kamp an på. Så jeg håber meget på, at vi kommer ud med samme udtryk på søndag, og helt personligt håber jeg som sagt på at komme til at spille en rolle i Parken.”

Du kan se momentet, hvor Fisker gjorde sit comeback på Brøndby Stadion og modtog en flot hyldest herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.