• Nyhed

Flere medier: Everton fyrer Marco Silva

Getty Images
Annonce

Everton har her til aften valgt at fyre manager Marco Silva efter en række dårlige resultater

Ni nederlag i de seneste 15 kampe var for meget for Everton-ledelsen, der her til aften har valgt at fyre Marco Silva fra posten som manager efter 18 måneder. Det skriver flere medier heriblandt BBC.

Fyringen kommer efter endnu et nederlag i onsdags, hvor det var lokalrivalerne fra Liverpool, der gav dem et smædeligt nederlag på 2-5.

Lige nu ligger Everton placeret på en skuffende 18.-plads i Premier League med kun 14 point efter de første 15 kampe. I næste runde venter Chelsea.

Det forventes, at det bliver den tidligere manager David Moyes som kommer til at tage over.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.