Flere topklubber slået ud af den franske pokalturnering

Klubber som Marseille og Montpellier har i denne weekend måtte vinke farvel til pokalturneringen efter at være blevet sendt ud af lavere rangerende hold

Den franske storklub Marseille måtte søndag indkassere et af de mere triste nederlag, da klubben røg ud af den franske pokalturnering.

I Coupe de France, som er den fornemste af de to franske pokalturneringer, magtede Marseille ikke at ordne et hold fra den fjerdebedste række i tredje runde.

På ganske overraskende vis lykkedes det således Andrezieux fra 4. division at vinde 2-0 over Marseille uden at have hjemmebanefordel, selv om Andrezieux var hjemmehold.

Kampen blev spillet i Saint-Etienne, da Andrezieuxs hjemmebane var for lille til at tage imod en klub fra den bedste franske række.

Fransk verdensmester får fyreseddel efter deltagelse i realityshow

Olympique Marseille har valgt at rive Adil Ramis kontrakt over, eftersom han prioriterede deltagelsen i Fangerne på Fortet over en træningssession

Sejren blev sikret med en scoring af det undertippede mandskab i hver halvleg.

For Marseille, der ligger nummer seks i Ligue 1, var det syvende kamp i træk uden sejr, men Marseille var ikke det eneste hold fra den bedste række, der havde pokalproblemer i weekenden.

Lørdag måtte Montpellier, der ligger nummer fire i den bedste række, se sig sendt ud af pokalturneringen, da Entente SSG fra den tredjebedste række scorede målet i 1-0-sejren i tillægstiden.

Lørdag måtte også Angers, som er nummer 15 i den bedste række, sige farvel til turneringen, da amatørholdet Viry-Chatillon vandt 1-0, ligesom at Lyon Duchere fra den tredjebedste række sendte Ligue 1-holdet Nimes ud med en 3-0-sejr.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her