• Nyhed

Flot gestus: Alderweireld donerer tablets til isolerede

Getty Images
Annonce

Den belgiske Tottenham-forsvarer Toby Alderweireld forsøger at skabe glæde med et glimrende tiltag, hvor han donerer tablets til hospitaler

Toby Alderweireld har alle dage været en populær skikkelse hos Tottenham-tilhængerne, men med sit nye tiltag for at sprede en smule glæde midt i corona-krisen, har belgieren givetvis fået endnu flere fans.

Ifølge BBC har den belgiske forsvarer, sammen med sin far, valgt at donere en række tablets til indlagte personer med covid-19 på engelske hospitaler og plejehjemsbeboere.

Det giver således de isolerede modtagere muligheden for at kommunikere digitalt. Til BBC fortæller Toby Alderweireld om responsen på sit tiltag:

“Vi får allerede beskeder fra personer, som nu kan tale med deres familier, og det har virkelig været en stor hjælp,” udtaler belgieren, der slår fast, at det ikke er noget, han gør for opmærksomhedens skyld.

“Jeg gør det ikke for at få en reaktion. Det er udelukkende for at hjælpe, men det har været en positiv oplevelse.”

I samme interview udtaler Alderweireld, at han er ved at forberede sig på at kunne komme igang med at spille fodbold igen den 30. april. Om det er realtisk, er endnu uvist.

Premier League-klubberne holder den 3. april møde om, hvordan den resterende del af sæsonen kan afvikles. Indtil videre ‘overvintrer’ Tottenham som nummer otte.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.