• Udtalelse

Fodboldelskeren Troels Bech er klar til nyt trænerjob

Getty Images
Annonce

Det lykkedes ikke Troels Bech at redde Esbjerg fra nedrykning i Superligaen, men det betyder ikke et farvel til drømmen om en ny cheftrænerpost

For nogle uger siden blev Troels Bech hentet hjem til Esbjerg som cheftræner i håbet om, at han kunne redde vestjyderne fra en truende nedrykning fra Superligaen.

Sådan gik det dog ikke. Esbjergenserne kan med to spillerunder tilbage af nedrykningsspillet ikke længere undgå at skulle en tur ned i NordicBet-ligaen i næste sæson.

Intet tyder på, at det bliver med Bech ved roret, da parterne kun er blevet enige om en aftale gældende for resten af indeværende sæson.

Og selvom han endnu ikke vil snakke om fremtiden, erkender Bech, at han godt kunne forestille sig at påtage sig et nyt trænerjob fremadrettet.

“Altså jeg er jo fodboldtræner, fodboldmanager og fodboldpassioneret, så det kan jeg nemt forestille mig,” udtaler han til BT.

Udover trænertjansen i Esbjerg har Bech blandt andet tidligere stået i spidsen for OB og været sportsdirektør i Brøndby.

I artiklen nedenfor kan du læse nogle af hans sjoveste udtalelser i tidens løb.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.