• Profil

Fodboldens legender: Henrik Larsson

Annonce

Manden med dreadlocks og en lang tunge. Den såkaldte “kongernes konge” var den største svenske fodboldspiller, før Zlatan Ibrahimovic dukkede op. Det her er historien om Henrik “Henke” Larsson

Skrevet af Milan Gjorgjevikj – Oversat af Mathias Hansen. Den oprindelige artikel findes her:

Når man skal tale om Henrik Larssons status som en fodboldlegende, er det vigtigt at huske, hvad han blev nødt til at gå igennem for at blive den, han blev. For det første var han en mørkhudet mand i et lyshudet samfund. Selvom racisme ikke var en del af det samfund, ændrer det ikke på, at børn kan være onde mod de, der ser anderledes ud. Han kæmpede sig igennem den del af livet, og til sidst endte han i Helsingborg, hvor han scorede 50 mål i 56 kampe. I sin første sæson ledte Larsson holdet til en oprykning efter 24 år i de lavere svenske rækker.

Gennembruddet blev naturligvis bemærket, og Feyenoord hentede ham derefter. Larsson havde en blandet oplevelse i Holland, hvor der var mange cheftrænere igennem møllen, som alle brugte Larsson på forskellige måder. Derfor havde han ingen stabilitet. Det endte faktisk så dårligt, at han blev nødt til at gå en retslig vej for at blive fritstillet af klubben. Der var en klausul i kontrakten, som Feyenoord og Larssons agent forstod på forskellige måder. Til sidst blev det afgjort, at han var fri til at skifte, og det endte med en transfer til skotske Celtic i 1997.

Førte Sverige til VM-bronze

I mellemtiden var han en del af det svenske landshold, der deltog i VM-slutrunden i 1994. Her var han 22 år gammel, og hans dreadlocks og jubelscene, hvor tungen stak ud af munden fangede tilskuere hele verden rundt. Sverige blev nummer tre, hvilket til stadighed er deres bedste resultat nogensinde. Det var i Celtic, hvor Larsson var allerbedst. Han vandt fire ligatitler i sine syv år der. I sin første sæson, scorede han blandt andet føringsmålet i sidste spillerunde, hvilket sikrede Celtic titlen. Det var klubbens første ligatitel siden 1988, og det holdt samtidig rivalerne fra Rangers fra at vinde ni titler i streg. I løbet af 2000/01-sæsonen scorede han 53 mål, hvilket gav ham “Den Gyldne Sko”. Han var topscorer i den skotske liga i fem af de seks sæsoner, han spillede der. Den eneste undtagelse var i 2000. Her mødte Celtic og Lyon hinanden i UEFA Cuppen, hvor Larsson brækkede benet og var ude i otte måneder. Det var en karrieretruende skade, men han formåede at komme tilbage.

Efter Martin O’Neills ankomst i sommeren 2000, havde Larsson en af de allermest succesfulde sæsoner. Han var en del af et godt partnerskab med Chris Sutton, og det gav 35 ligamål i 38 kampe. Han hjalp også holdet til finalen i UEFA Cuppen i 2003, hvor skotterne tabte mod FC Porto, til trods for to scoringer af Larsson. Det var det samme Porto-hold, der vandt Champions League sæsonen efter, hvilket fortæller meget om, hvor godt et Celtic-hold, det var.

For gammel til dreadlocks

I løbet af sin tid i Skotland, valgte Larsson at klippe sine dreadlocks af, da han mente, at han var for gammel det det look. Han stoppede også med at stikke tungen ud, når han scorede, fordi han fik klager fra forældre om, at deres børn efterlignede ham. Efter syv år i Celtic rykkede Larsson så til FC Barcelona. Her var han ofte reservespiller, plus han blev skadet, hvilket reducerede hans spilletid endnu mere. Til trods for det, nåede Larsson dog stadig at sætte sit aftryk på klubben. Hans sidste kamp for klubben var Champions League-finalesejren over Arsenal i 2006. Her assisterede Larsson begge Barcelonas mål. Men manglen på spilletid tvang ham til at skifte væk, så han tog hjem til Sverige og barndomsklubben Helsingborg for at være sammen med sin familie.

Han brugte faktisk en halv sæson på leje i Manchester United i 2007. Sir Alex Ferguson kunne godt lide hans vigtighed i omklædningsrummet og tilbød ham at blive i et år mere, men Larsson sagde nej af respekt for den kontrakt, han havde med Helsingborg. I 2009 stoppede han så karrieren, og efter det har han været træner. Det har dog ikke været en speciel succesfuld tjans endnu, men han er opsat på at blive lige så god en manager, som han var spiller. Hans søn Jordan er i dag også professionel fodboldspiller.

Som spiller var Henrik Larsson lige så meget en kreatør, som han var målscorer. Han kunne altid skabe mål for både sig selv og for andre. Han havde en god teknik og en stor fodboldintelligens, der gav ham muligheden for at spille rum på banen, hvilket gjorde ham til enhver forsvarsspillers mareridt. Han var også ret hurtig og en fantastisk header. Larsson kunne også afslutte med begge ben og var skarp til dødbolde. Han var en af de spillere, der satte Skandinavien på landkortet, hvilket betød, at scouts pludselig interesserede sig mere for regionen. Det, sammen med hans personlige baggrund og unikke egenskaber på banen, er grunden til, at Henrik Larsson er en legende.

Loading