Football Leaks: Ronaldo er blevet afhørt af portugisisk politi

I forbindelse med en landskamp i Portugal i juni blev Cristiano Ronaldo afhørt om Football Leaks-hacker

Den portugisiske fodboldstjerne Cristiano Ronaldo er blevet afhørt af politiet.

Ronaldo blev i begyndelsen af juni afhørt af portugisisk politi som vidne i efterforskningen mod hackeren Rui Pinto, der står bag whistleblowerplatformen Football Leaks.

Det skriver den portugisiske avis Diario de Noticias ifølge nyhedsbureauet AFP.

Politiet er ikke vendt tilbage på AFP’s henvendelser om sagen. Men afhøringen fandt sted i forbindelse med Nations League-finalen i juni.

Lækkede dokumenter fra Football Leaks har skabt store problemer for Ronaldo i forbindelse med en skattesag i Spanien.

Ronaldo og Messi blandt tre kandidater til titel som årets spiller

UEFA har offentliggjort, at Cristiano Ronaldo, Lionel Messi og Virgil van Dijk er de nominerede til prisen som årets fodboldspiller for sidste sæson 

Her spillede Ronaldo i mange år for Real Madrid før skiftet til italienske Juventus for et år siden.

Ronaldo indgik sidste år en aftale med de spanske skattemyndigheder om at erklære sig skyldig i skattesagen.

Han accepterede at betale 18,8 millioner euro (cirka 140 millioner kroner) tilbage i en sag om manglende skattebetaling. Det gjorde han for at få nedsat fængselsstraf. Den er dog betinget, og Ronaldo slipper for at skulle bag tremmer.

I Spanien er det nemlig udbredt, at man ikke afsoner fængselsstraffe på to år eller mindre, som er givet til personer, der ikke har begået kriminalitet før.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her