• Nyhed

Formstærk Yussuf Poulsen ude med skade

RB Leipzig v Bayern Muenchen - DFB Cup Final 2019
Getty Images
Annonce

Yussuf Poulsen scorede igen for RB Leipzig i weekendens nedsabling mod Mainz, men det kostede samtidig danskeren en skade i anklen

Siden Bundesligaen vendte tilbage på græsbanerne, har RB Leipzig-danskeren Yussuf Poulsen været fyr og flamme.

Først sørgede angriberen for det ene point hjemme mod Freiburg, og søndag kom han igen på tavlen mod Mainz, der blev kørt over med hele 5-0.

Der var dog skår i glæden, for Leipzig fortæller nu, at Poulsen beskadigede ledbåndet i den ene ankel i gårsdagens opgør, og han er dermed ude i den nærmeste fremtid. Klubben meddeler ikke hvor længe.

Et hårdt slag for den danske landsholdsprofil, der ellers var kommet forrygende i gang efter fodboldens comeback ovenpå en svær sæson.

Tilbage i efteråret endte Yussuf Poulsen med at ryge på bænken efter at have misset et par kampe på grund af skade.

Derfor må Leipzig sætte deres lid til Timo Werner i de kommende runder, med mindre Mainz får held med en bøn til de højere magter. Læs om den historie i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.