• Udtalelse

Forsigtig Boilesen åbner for comeback i mesterskabsspillet

FC Copenhagen vs FC Midtjylland - Danish Superliga
Getty Images
Annonce

Nicolai Boilesen håber på at kunne få minutter i benene for FC København i løbet af den resterende del af sæsonen

Der har ikke været et eneste minut på banen for FC Københavns Nicolai Boilesen, som har siddet ude hele sæsonen med en alvorlig knæskade.

Nu er venstrebacken dog ved at være i omdrejninger igen, og med udskydelsen af Superligaen tør han godt håbe på at få comeback i løbet af mesterskabsspillet, selvom det altoverskyggende mål først ligger på den anden side af sommerferien.

“Der er ingen tvivl om, at mit ultimative mål er at stå der 1. september, når vi går i gang igen og være helt klar til den sæson, men hvordan er man så det bedst? For mig er det også forhåbentligt at kunne nå at spillet nogle kampe inden,” fortæller Boilesen til Eurosport.

FCK-spilleren kan dog udelukke, at det ikke bliver til minutter i de to resterende kampe af grundspillet.

“Det er svært at sige. Det bliver i hvert fald ikke i de her to kampe inden mesterskabsspillet, og så må vise på det derefter. Der er jo flere ting i det. Det handler ikke kun om, om jeg er fysisk klar. Der er også noget med, om jeg præsterer til træning, og der er trods alt også to andre venstrebacks, som har gjort det godt og spillet det meste af sæsonen. Lige nu er de sidste kampe bare en bonus.”

FC København har en udekamp mod Lyngby i næste weekend, inden man lukker grundspillet hjemme mod Randers.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.