• Nyhed

Forsvarsprofil forlader Hobro: Vil fortsætte i Superligaen

Hobro IK vs FC Midtjylland - Danish Superliga
Getty Images
Annonce

Rasmus Minor forlader Hobro IK, efter der ikke er kommet en ny aftale på plads mellem stopperen og den kommende NordicBet Liga-klub

En svær sæson for Hobro IK kulminerede med nedrykning fra Superligaen, efter man tabte dobbeltopgøret mod Lyngby Boldklub med 3-4 samlet.

Det var samtidig sidste kamp for den mangeårige målmand Jesper Rask, og nu forlader endnu en profil klubben.

Rasmus Minor Petersen fortæller således til Nordjyske, at han ikke er nået til enighed med Hobro om en kontraktforlængelse, hvilket betyder, at forsvarsgeneralen forlader klubben efter tre år og 103 kampe.

“Det er blevet afklaret, at jeg ikke fortsætter i Hobro. Jeg har haft tre gode år i Hobro, og jeg vil gerne undersøge, om der ikke dukker noget interessant op på øverste hylde. Samtidig er der nogle private ting, der skal gå op, så der er lidt flere ting i det,” siger Minor.

Den hidtidige viceanfører fortæller desuden, at agenten lige nu er i dialog med forskellige muligheder.

Hobro bekræfter desuden, at forsvarsreserven Brandon Onkony heller ikke tager med Hobro IK ned i NordicBet Ligaen.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.