• Offsite

Forventningernes Superliga-stilling: Hvem har overrasket mest?

FC Midtjylland
Getty Images
Annonce

Der har både været overraskelser og skuffelser i årets Superliga-sæson, men hvem har oversteget forventningerne mest?

Superligaen blev desværre, men af god grund, sat på pause, lige som den afgørende fase skulle sættes i gang.

Hvornår de danske fodboldrækker kommer i gang igen er svært at spå om, men lad os håbe, at det hele bliver afgjort på græsbanerne.

Flere Superliga-hold har haft en flot sæson, og i denne artikel har vi rystet posen og lavet en ny stilling, ud fra hvor godt de forskellige klubber har indfriet forventningerne.

Er du enig i vores bud?

1. FC Midtjylland
FC Midtjylland har været ganske suveræne i denne sæson, hvor man har nået et historisk højt pointsnit. Det fortjener en førsteplads.

2. Lyngby
Som oprykker har Lyngby formået at ligge med om en plads i top seks til langt ind i sæsonen.

3. AGF
De Hvii’e er tæt på at sikre sig en plads i top seks, og alt i alt er det gået godt for de succeshungrende århusianere.

4. FC Nordsjælland
Det er utroligt, som FC Nordsjælland kan blive ved med at spytte talenter ud af fabrikken. Igen i denne sæson ligger man til en top seks-placering trods store udskiftninger.

5. Randers FC
I Randers har man haft en ganske gennemsnitlig sæson, men der er stadig gode muligheder for at komme med i mesterskabsspillet.

6. AC Horsens
Der er ikke de store midler at gøre med i AC Horsens, som de fleste nok havde forventet ville ligge til i de nedre regioner.

7. AaB
Spiller for spiller har man et glimrende materiale i AaB, og derfor burde man måske ikke have ni nederlag på kontoen.

8. Brøndby
Selvom det har været en nogenlunde sæson på Vestegnen, er der altid kolossale forventninger til Brøndby, som heller ikke får helt nok ud af potentialet.

9. FC København
Ved nytår havde FC København nok ligget et par placeringer højere, men den katastrofale start på foråret gør, at det lugter af Superliga-sølv.

10. Hobro
Man kan ikke sige så meget til, at Hobro ligger, hvor de gør, men at det kun er blevet til to sejre i sæsonen, er skuffende.

11. SønderjyskE
Det kan i værste tilfælde ende med et nedrykningsplayoff for SønderjyskE, der slet ikke har fået nok ud af spillermaterialet i år.

12. Silkeborg
Godt nok er Silkeborg oprykker, men i gennem hele efteråret var man rækkens prügelknabe. Der er dog kommet kontakt til de øvrige bundhold.

13. OB
OB har allerede vinket farvel til mesterskabsspillet, hvilket må siges at være en gedigen skuffelse for fynboerne.

14. Esbjerg
Det er ikke hverdag for Esbjerg at vinde bronze i Superligaen, men at man ligger så skidt til året efter, må selv komme bag på vestjyderne.