Frank: Nørgaard vil passe godt til Brentford

Brentford-manager Thomas Frank ser frem til at få den tidligere Brøndby-profil Christian Nørgaard under vingerne endnu en gang

Den tidligere Brøndby-profil Christian Nørgaard er i dag blevet præsenteret som ny mand i den engelske Championship-klub Brentford FC. Efter en enkelt sæson i den italienske storklub Fiorentina med begrænset spilletid, bliver han fra den kommende sæson genforenet med sin tidligere træner i både Brøndby IF og på de danske ungdomslandshold Thomas Frank.

Nørgaards nye træner er glad for, at skiftet er kommet på plads, og ser frem til at få den danske spiller ind på holdet.

Brentford v Birmingham City - Sky Bet Championship

Ulykke medvirkede til Marcondes-retur

Emiliano Marcondes er skiftet tilbage til dansk fodbold, så han kan komme tættere på sin bror, der i øjeblikket kæmper en hård kamp

“Christian er en spiller, der vil passe godt ind på vores hold og Brentford-stilen både på og udenfor banen. Han er teknisk god og vil gerne aflevere bolden fremad, men vigtigst er han også god til at erobre bolde og har en fremragende defensiv tankegang,” siger den danske træner til klubbens hjemmeside.

“Christian kan spille flere forskellige pladser på midtbanen, men har præsteret bedst som dybtliggende midtbanespiller. Han vil være god i omklædningsrummet og har et fremragende mindset. Hele staben ser frem til at byde ham velkommen til holdet, når vi møder ind til opstarten,” slutter han.

Prisen for den danske spiller skulle ligge i omegnen af 30 millioner kr.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her