• Nyhed

Frank og Brentford taber til Braithwaite-løse Middlesbrough

Annonce

Middlesbrough havde end ikke Martin Braithwaite med i truppen, men formåede stadig at slå Thomas Franks Brentford med 2-1

Træner Tony Pulis havde ikke udtaget Martin Braithwaite, da topholdet Middlesbrough lørdag besøgte Thomas Franks Brentford i The Championship. Danskeren havde til gengæld Henrik Dalsgaard i sin startopstilling som altid.

Første halvleg var både uden de store chancer og uden scoringer, og begge hold virkede nogenlunde tilfredse med status quo.

Men i anden halvleg kom gæsterne fra Middlesbrough i front. Jordan Hugill stod klar til at sætte sidste fod på i feltet, og så var dødvandet brudt.

Og Middlesbrough skulle kun bruge fem minutter mere på at score igen. Marcus Tavernier steg højest til vejrs på et indlæg og headede sikkert 2-0 målet i kassen.

Brentford fik dog reduceret med et kvarter igen og skabt spænding i kampen. Et hjørnespark blev taget kort, og så sparkede Alan Judge resolut bolden forbi venner og fjender til 1-2 målet.

Comebacket lykkedes dog ikke for Thomas Franks mandskab, og Middlesbrough kunne rejse hjem med de tre point.

Sejren betyder, at Middlesbrough går op på The Championships andenplads. Frank og Brentford ligger derimod stadig helt nede på 16.-pladsen.

Dagens øvrige resultater i The Championship så ud som følger:

Rotherham United 2 – 2 Sheffield United

Hull City 0 – 2 Nottingham Forest

Leeds United 2 – 0 Bristol City

Millwall 1 – 1 Bolton Wanderers

Preston North End 4 – 1 Blackburn Rovers

Sheffield Wednesday 1 – 2 Derby County

Stoke City 2 – 2 Queens Park Rangers

Swansea City 1 – 4 Norwich City

Wigan Athletic 0 – 0 Reading