• Nyhed

Fransk avis: Real Madrid med gigabud på Neymar

Neymar fra PSG
Getty Images
Annonce

En fransk avis meddeler, at Real Madrid har sendt et nyt bud på Neymar afsted til Paris – et bud med hele tre byttespillere

PSG har i følge flere medier lige afvist et lånetilbud på Neymar fra Barcelona, da økonomien i tilbuddet langt fra var tilfredsstillende for milliardærklubben.

Nu byder Real Madrid sig så til og sender et monsterbud afsted, hvor hele tre spillere skulle være inkluderet. Det skriver den franske avis L’Equipe.

Det madrilenske bud indeholder de uønskede spillere Gareth Bale, James Rodríguez og Keylor Navas. Men her stopper det ikke. Udover spillerne er der også 730 millioner kroner med i købet.

Et bud af en anden verden, som de fleste klubber ville acceptere uden at blinke med øjnene. Det er dog ikke, hvad PSG har gjort, da man ikke ser de ovennævnte spillere som værdifulde nok til at give slip på Neymar.

Det er næsten ikke til at forestille sig, at en handel skulle komme i hus, hvis et bud af denne størrelse bliver afvist.

PSG har som udgangspunkt sat en pris på 1,8 milliard kroner på den brasilianske troldmand.

Loading
x