• Video

Fransk klub vækkede naboerne: Bankede CL-hymne afsted om natten

Stade Rennes
Getty Images
Annonce

Stade Rennes er for første gang i klubbens historie klar til Champions League, og det blev fejret med manér natten til onsdag

Da den franske Ligue 1 blev aflyst som følge af corona-pandemien, var det med Stade Rennes på tredjepladsen, og det betyder, at man for første gang i historien er klar til Champions League.

Det har naturligvis vakt glæde i klubben, og det var noget, naboerne til hjemmebanen Roazhon Park fik at mærke natten til onsdag.

Klokken tre gik højtaleranlægget i arenaen nemlig i gang på fuldt blus, hvor Champions League-hymnen gjaldede ud, hvilket vækkede det halve af byen.

Musikken stod på i 15 minutter i streg, og det gav flere utilfredse naboer. Du kan se en video af episoden herunder.

Rennes-præsidenten Nicolas Holveck har overfor France Bleu efterfølgende forklaret det med, at der blev holdt en “lille fest med nogle ansatte og spillere.”

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.