Franske stjerner holdt legestue med Island

Island fik ikke et ben til jorden, da de mandag aften blot kunne se til, da de franske verdensmestre satte dem eftertrykkeligt til vægs

Frankrig startede som lyn og torden og gav ikke Island et ben til jorden i de første 15 minutter.

Kylian Mbappé modtog bolden i venstre angrebsside og sendte et perfekt indlæg ind i boksen, hvor Samuel Umtiti stod klar og pandede franskmændene foran.

Island blev kun farlige en enkelt gang i første halvleg, og det var den tidligere FCK-stopper Ragnar Sigurdsson, som ikke fik timet sin hovedstødsafslutning ordentligt, og så kunne Hugo Lloris nemt gribe bolden.

Herefter stod den på et hav af chancer til hjemmeholdet. Olivier Giroud og Blaise Matuidi havde de største af slagsen, men formåede ikke at lukrere på de fremragende oplæg, som de ellers modtog.

Total fransk dominans

Efter pausen fortsatte kampbilledet med et fransk hjemmehold i fuld kontrol og et islandsk hold, der havde nok at gøre med at holde Les Bleus fra fadet.

Efter 67 minutter gik den dog ikke længere for Island. Frankrig lagde et fremragende tryk, og bolden endte hos Benjamin Pavard i højre side. Højre backen havde i anden halvleg haft flere nærgående forsøg fra distancen, men denne gang lagde han et suverænt indlæg ind i feltet.

Målmand Hannes Halldorsson fik det yderste af neglene på indlægget, men det var ligemeget for Giroud, som med knæet skubbede bolden ind over stregen til 2-0.

Antoine Griezmann i Barcelona

Griezmann-aftale kan give Barcelona tilskuerstraf

Barcelona kan muligvis se frem til at spille uden tilskuere, som del af en straf for at have haft ulovlig kontakt med Antoine Griezmann, inden skiftet faldt på plads

Legestue

Men også Mbappé ville på måltavlen, og det kom han et kvarters penge før slutfløjtet efter et helt suverænt angreb af det franske hold. Antoine Griezmann sendte den lynhurtige Paris Saint-Germain-spiller af sted i dybden, og han satte usvigeligt sikkert bolden i kassen til 3-0.

Og Mbappé var ikke færdig med at brillere. Et par minutter senere sendte han Griezmann i dybden med en fræk hælaflevering, og Atletico Madrid-spilleren fulgte op med et lækkert chip over Halldorsson, og så stod det 4-0.

Flere mål blev det ikke til, og Frankrig kunne derfor sætte tre sikre point ind på kontoen.

Opsamling: Mange tætte kampe rundt om i Europa

I Frankrig og Islands gruppe blev der også spillet en anden kamp mandag, da Andorra og Albanien mødte hinanden, og her tog albanerne en 3-0-sejr på mål af Armando Sadiku, Bekim Balaj og Amir Abrashi.

I opgøret mellem Kosovo og Bulgarien sad Brøndbys Besar Halimi på bænken fra kampens start, men blev senere hen skiftet ind. Kampen sluttede 1-1.

Portugal og Serbien tørnede også sammen i en kamp, der endte 1-1, og hvor Cristiano Ronaldo måtte lade sig udskifte med en skade undervejs.

Luxembourg vandt senest ganske overraskende 2-1 over Litauen, men mandag kom de ned på jorden igen, da de dybt inde i overtiden måtte se Ukraine tage en 2-1-sejr efter et selvmål.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her