Fredagens fodboldrygter: Real Madrid er millimeter fra aftale med Chelsea-stjerne

Real Madrid er tæt på at lukke aftale med Eden Hazard og Chelsea, mens Kalidou Koulibaly afviser United-rygter. Læs mere om det og dagens andre rygter her!

Der er eftersigende ikke meget, der afholder Real Madrid fra at hente Eden Hazard i Chelsea. Den spanske storklub er parat til at give 750 millioner kroner for den belgiske superstjerne. (Marca)

Men spanierne kan måske få Hazard billigere end det, fordi Chelsea har fundet deres afløser for netop Hazard i Lilles Nicolas Pepe, som har imponeret stort for den franske klub i denne sæson. (AS)

Rafael Benitez og Newcastle har efter alt at dømme klaret frisag i Premier Leagues nedrykningskamp, og derfor vil klubben gerne beholde den spanske manager. I jagten på at overtale Benitez til at blive, vil klubben give ham et transferbudget på 430 millioner kroner denne sommer. (Mail)

Mirror mener dog, at Benitez kan se frem til et endnu større beløb, som han kan bruge på at hente spillere denne sommer. Helt konkret skriver mediet, at der er tale om et transferbudget på intet mindre end 860 millioner kroner. (Mirror)

Arsenal er interesserede i Hoffenheims Kerem Demirbay, som London-klubben vil give knap 200 millioner kroner for. Tyskeren anses som den perfekte erstatning for Aaron Ramsey, der forlader klubben til fordel for Juventus til sommer. (Metro)

Aubameyang tog i byen til den tidlige morgen efter Arsenal-fadæse

Pierre-Emerick Aubameyang var rasende efter, at han og holdet smed en 2-0 føring mod Watford, men han valgte alligevel at tage i byen samme aften

Zinedine Zidane har 4,3 milliarder kroner at købe spillere for denne sommer, og de skal angiveligt bruges på at hente Manchester Uniteds Paul Pogba og Liverpools Sadio Mané til Kongeklubben. (Mirror) 

Napolis Kalidou Koulibaly er i flere omgange blevet rygtet til Manchester United, men senegaleseren afviser, at han har planer om at forlade den italienske klub. (Express)

Southampton har planer om at styrke midtbanen, og det vil de blandt andet gøre ved at hente Rangers’ Scott Arfield til klubben, når indeværende sæson er slut. (Mirror)

Romas bosniske bomber Edin Dzeko er klar til at forlade Roma for i stedet at tage til ligakonkurrenterne fra Inter. Angriberen ønsker ikke at vende tilbage til England på trods af flere beretninger om interesserede klubber. (Calciomercato)

Diego Costa nægter at træne med i Atletico Madrid, efter han for nylig modtog en straf på otte kampes karantæne for at have overfuset dommeren i kampen mod Barcelona. (AS)

Kilde: BBC

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her