Fredagens fodboldrygter: Real Madrid vil stjæle Liverpool-stjerne

Real Madrid har tænkt sig at afgive et bud på Liverpools Mohamed Salah i det kommende transfervindue. Læs om dette og meget mere i fredagens fodboldrygter

Real Madrid har tænkt sig at teste Liverpool ved at afgive et bud på deres stjerne Mohamed Salah denne sommer. (Daily Mail)

Eintracht Frankfurts Luka Jovic er som bekendt også i kikkerten hos Los Blancos, og den serbiske angriber er meget tæt på at gennemføre et skifte for omkring 450 millioner kroner. (Sky Sports)

Barcelona fører stadig i kapløbet om at sikre sig den franske angriber Antoine Griezmann, som har offentliggjort, at han ikke ønsker at spille i Atlético Madrid i den kommende sæson. (Goal.com)

Manchester City skulle dog også være klar til at betale Griezmanns frikøbsklausul på 934 millioner kroner. (Manchester Evening News)

City er desuden interesseret i at hente Atléticos 22-årige midtbanespiller Rodri, men den spanske hovedstadsklub har ingen intentioner om at lade profilen gå, med mindre at han selv presser på for et skifte. (Manchester Evening News)

Atlético Madrid har derimod den spanske Chelsea-back Marcos Alonso på radaren, som de ønsker at hente ind som erstatning for Lucas Hernández, som skifter til Bayern München ved sæsonens udgang. (AS, via Sun)

Barcelona har udover Griezmann også udset sig tre angribere i Premier League som potentielle transferemner. Her er tale om Pierre-Emerick Aubameyang, Alexandre Lacazette og Marcus Rashford. (Mundo Deportivo)

Real Madrid vil have penge i kassen: Sætter prisskilt på Ceballos

Dani Ceballos er en eftertragtet herre i Tottenham, og Real Madrid har nu sat et prisskilt på den spanske midtbanespiller

Bayer Leverkusens 23-årige angriber Julian Brandt har skabt interesse i både Liverpool og Tottenham, men han har dog ikke travlt med at komme væk fra den tyske Bundesliga. (Sky Germany, via Mirror)

West Bromwich-angriber Salomon Rondón håber på et permanent skifte til Newcastle, som han har været udlejet til i denne sæson, hvor The Hawthorns har spillet Championship-fodbold. (Newcastle Chronicle)

Atlético Madrid-ghaneseren Thomas Parteys agent har afsløret, at midtbanespilleren har en frikøbsklausul på 373 millioner kroner umiddelbart efter, at Manchester United har udvist interesse for ham. (Manchester Evening News)

Manchester United vil desuden tjene hele 128 millioner kroner, hvis Crystal Palace skulle sælge Wilfried Zaha denne sommer. Dette skyldes en videresalgsklausul, som blev inkluderet, da Palace hentede ham tilbage fra Old Trafford i 2015. (Mail)

Den tidligere Crystal Palace-ejer Simon Jordan mener, at klubben bør sælge Zaha i det kommende transfervindue, hvis de kan få 512 millioner kroner for ham. (Talksport)

Wolves vil hente Readings 18-årige angriber Danny Loader, som har fået lidt af et gennembrud i dette års Championship. (Birmingham Mail)

Denne liste er hentet hos BBC.com

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her