• Transfer

Fredagens transferrygter: Arsenal vil udløse Atlético-stjernes frikøbsklausul

Atletico Madrid v Las Palmas - La Liga
Getty Images
Annonce

Arsenal vil have fingrene i Atlético Madrids Thomas Partey. Læs om dette og meget mere i fredagens transferrygter

Thomas Partey har gennem hele sæsonen været en af Atlético Madrids bærende kræfter.

Hans vigtighed kunne ses så sent som i onsdags, hvor han var en af de bedste spillere på banen, da Atlético slog Liverpool ud af Champions League-ottendedelsfinalen.

Partey har angiveligt en frikøbsklausul på 380 millioner kroner, og denne skulle Premier League-klubben Arsenal være klar til at udløse til sommer. (Telegraph)

Juventus går ind i kampen om Willian

Willians fremtid er stadig uafklaret, men ikke meget antyder, at han kommer til at forsætte i Chelsea efter kontraktudløb til sommer.

Han og familien vil dog foretrække at blive boende i London, hvilket har vækket interesse i klubber som Arsenal og Tottenham.

Der er dog også bejlere udenfor Storbritanniens grænser, og det er ikke overraskende Juventus, der har meldt deres interesse, som de så ofte gør, når en spille kan hentes gratis ved kontraktudløb. (Tuttosport via Sport Witness)

Juventus har i nyere tid hentet spillere som Aaron Ramsey, Adrien Rabiot, Emre Can, Sami Khedira, Andrea Pirlo og Dani Alves på en fri transfer.

Vitesse vil leje Chelsea-talent

Chelseas Conor Gallagher viser stort potentiale og spiller også på det engelske U21-landshold til trods for ikke at være på førsteholdet i London-klubben.

I denne sæson er talentet udlejet til Swansea, og Chelsea ønsker, at han skal fortsætte med seniorfodbold efter sommerferien, men som det ser ud lige nu, bliver det ikke på Stamford Bridge, da han stadig mangler det sidste.

Hollandske Vitesse har dog et godt samarbejde med The Blues og skulle derfor være ihærdige efter at hente Gallagher til klubben på en lejeaftale. (Sun)

Everton har Belotti som førsteprioritet

Everton hentede sidste sommer en dyr italiensk angriber i Moise Kean, men han har med sit ene mål i 22 kampe på ingen måde levet op til den hype, der var omkring ham for et års tid siden.

Nu vil Everton dog prøve lykken med endnu en angriber fra støvlelandet, og denne gang bliver det en mere rutineret en af slagsen.

The Toffees har nemlig gjort Torinos Andrea Belotti til førsteprioritet, når sommerens transfervindue åbner. (Calciomercato)

Solskjær er åben for Ighalo-køb

Odion Ighalo har gjort det godt, siden han i vinterens transfervindue blev udlejet fra kinesisk fodbold til Manchester United.

Så sent som i går scorede han et fantastisk mål, da De Røde Djævle besejrede LASK med 5-0 i Europa League.

Efter kampen blev træner Ole Gunnar Solkskjær spurgt ind til, om de kunne finde på at hente nigerianeren permanent. Det ville nordmanden slet ikke afvise.

Ighalo har scoret fire mål i otte kampe for Manchester United.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.