• Transfer

Fredagens transferrygter: Manchester United tæt på ny angrebsstjerne

Getty Images
Annonce

Raúl Jiménez kan skifte Wolves ud med Manchester United, engelske topklubber kæmper om David Alaba og Liverpool er tæt på ny stopper. Det er rygtetid!

Raúl til Old Trafford?

Ifølge forlydender i Portugal kan mexicanske Raúl Jiménez være på vej fra Wolves til Manchester United. Angriberen har været i forrygende form i denne sæson, og The Red Devils er efter sigende ganske interesserede i at hente den 29-årige stjerne til Old Trafford.

Rygterne har fået ny næring af, at Wolves efter sigende kun er detaljer fra at købe Bragas Paulinho fri for et beløb i omegnen af 225 millioner kroner. (RTP, via Express)

Chelsea prøver en ny stjernekeeper

Jagten på en afløser for uheldige Kepa fortsætter på Stamford Bridge. Først var hovedprioriteten Jan Oblak, men Atlético Madrid har ikke i sinde at sælge deres fremragende målmand.

Og nu forsøger Chelsea sig angiveligt med FC Barcelona i stedet. The Blues skulle således have budt på tyske Marc-André ter Stegen, der dog har en meget høj stjerne på Camp Nou. (Cadena Ser, via Mail)

Storklubber i kamp om Alaba

Både Chelsea og Manchester City holder skarpt øje med østrigske David Alaba. Den mangeårige Bayern München-profil har nemlig endnu ikke underskrevet en ny kontrakt med de tyske mestre, og med kontraktudløb næste sommer kan den stærke venstreback hurtigt komme i spil på transfermarkedet. (Telegraph)

West Ham lurer på Manchester City-stopper

John Stones er aldrig blevet den forventede succes på Etihad, og med rygter om, at Manchester City henter enten Nathan Aké eller Kalidou Koulibaly til denne sommer, kan det være slut for den engelske landsholdsspiller.

Det har fået antennerne op hos West Ham, der godt kunne bruge 26-årige Stones. City skulle angiveligt være klar til at acceptere bare 165 millioner kroner for midtstopperen. (Sun) 

Liverpool lurer på nedrykkers unge talent

21-årige Lloyd Kelly fik ikke meget spilletid i denne sæson på grund af to langvarige skader, men det har ikke dæmpet Liverpools interesse i Bournemouth-spilleren.

Jürgen Klopp forsøgte allerede at hente Kelly sidste sommer, da han spillede i Bristol City, og med Bournemouths nedrykning i denne sæson håber tyskeren på at kunne få sin mand til spotpris. (Express)

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.