• Transfer

Fredagens transferrygter: Messi afviser ny kontrakt

Lionel Messi, FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Lionel Messi har besluttet ikke at forlænge sin kontrakt, der udløber næste sæson. Læs om dette og meget mere i dagens transferrygter

Der er dumpet alvorlige spekulationer ind ad brevkassen fredag morgen, da det angiveligt er slut med Lionel Messi i FC Barcelona fra næste sommer.

Der har længe været snak om en forlængelse med det argentinske ikon, men de mange problemer i storklubben får nu Messi til at sætte bremsen i.

Det spekuleres også i, om der blot er tale om en trussel fra stjernen, i et forsøg på at få Quique Setién fjernet fra trænerposten, mens det kommende præsidentvalg også kan stå for skud. (Cadena SER via AS)

Liverpool henter Bayern-stjerne til spotpris

I sidste uge opstod der rygter om, at Thiago denne sommer vil søge væk fra Bayern München i håb om at finde en ny udfordring, og her var Liverpool det første navn, der poppede op i medierne.

Nu skulle man også være tæt på en handel, da klubberne er blevet enige om en pris, som de fleste andre storklubber formentlig vil misunde. Bayern kræver således kun 260 millioner kroner for den 29-årige spanier. (Sport)

Dortmund har sikret sig engelsk fænomen

Efter længere tids rygter skulle en handel mellem Borussia Dortmund og Birmingham City nu være faldet på plads, og dermed kan teenagefænomenet Jude Bellingham snart trække den gule trøje over hovedet.

Tyskerne har dermed snydt Manchester United i kampen om midtbanetalentet, der kommer til Bundesligaen for knap 200 millioner kroner på en femårig kontrakt. (Daily Mail)

Inter forhandler med endnu en back

Torsdag blev det bekræftet, at Inter løber med Real Madrids højreback Achraf Hakimi, men Christian Eriksen og co. er angiveligt også på udkig efter forstærkninger til den anden side af banen.

Der skulle således være forhandlinger i gang mellem Inter og Chelsea om venstrebacken Emerson, der har mistet pladsen til Marcos Alonso. (Sky Sports via Football Italia)

Guardiola har tre stoppere på blokken

Manchester City har haft alvorlige problemer i midterforsvaret i denne sæson, og det vil Pep Guardiola formentligt råde bod på forud for den kommende sæson.

Her skulle der være tre store ønsker i form af Napolis Kalidou Koulibaly, Villarreals Pau Torres og Ruben Dias fra Benfica. (The Times)

Everton-back er alternativ til Chilwell

Ben Chilwell har længe været blandt transferemnerne i Chelsea, men den engelske back kan gå hen og bliver for dyr for Frank Lampard og co., da Leicester angiveligt kræver mere end 600 millioner kroner for ham.

Derfor bliver der kigget på andre løsninger, og her er Evertons Lucas Digne dukket op. Den 23-årige franskmand ses også som en mand for fremtiden, der har mange af de samme kvaliteter som Chilwell. (ESPN)

Griezmann på blokken i Manchester-klubber

Antoine Griezmann har ikke haft nogen imponerende første sæson i FC Barcelona, og derfor kan det allerede blive til et skifte væk denne sommer.

Læs de seneste rygter om franskmanden herunder:

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.