Fredericia smider point i toppen af 1. division

Wales v Republic of Ireland - UEFA Nations League B

Fredericia spillede søndag 2-2 mod Nykøbing i 1. division og har nu tre point ned til Viborg på andenpladsen

Fredericia smed søndag eftermiddag point i toppen af 1. division, da holdet hjemme spillede 2-2 mod Nykøbing.

Gæsterne udlignede tre minutter før tid og forhindrede dermed Fredericia i at trække yderligere fra i toppen af tabellen.

Fredericia har nu 17 point efter otte kampe og har tre point ned til Viborg på andenpladsen, der har spillet en kamp færre.

Holdet, der er trænet af den tidligere Hobro- og Esbjerg-cheftræner Jonas Dal, kom dårligt fra start, da Nykøbings Mathias Gehrt efter 34 minutter sendte gæsterne i front.

Anden halvleg var dog blot få minutter gammel, da midtbanespilleren Mathias Gertsen udlignede for Fredericia.

video

Vejle fortsætter sløj start i 1. division

Vejle står noteret for fire point i fire kampe i 1. division efter onsdagens 0-1-nederlag til Fredericia

Med et kvarter tilbage af kampen sørgede Erik Nissen for føringen, der længe så ud til at give Fredericia alle tre point. Men kort før slutfløjtet udlignede Nykøbing-angriberen Magnus Warming.

I den anden ende af tabellen sikrede Næstved sig vigtige point hjemme mod Roskilde, da sydsjællænderne vandt 1-0 på et mål af Kristoffer Munksgaard to minutter før tid.

I sidste sæson sluttede Næstved som nummer fire i 1. division og var med til det sidste om en af de tre pladser i oprykningsspillet.

I denne sæson har det sydsjællandske fået en svær start, hvor det inden søndagens kamp blot var blevet til to sejre i de første syv kampe.

Søndagens sejr rykker Næstved væk fra nedrykningspladserne og op på en sjetteplads med ti point. Roskilde ligger sidst i tabellen med fire point for otte kampe.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her