Frisparksperle holder AC Milans CL-drømme i live

AC Milan holdt presset på konkurrenterne med en 2-0 sejr over Frosinone i Serie A. Krzysztof Piatek og et sublimt frisparksmål af Suso gav de tre point

AC Milan skulle søndag aften forsøge at lægge pres på Atalanta og Inter Milan i kampen om Serie A’s Champions League-pladser, da allerede nedrykkede Frosinone kom på besøg.

Med en sejr ville AC Milan kunne gå á point med Atalanta på fjerdepladsen og minimere Inters forspring til blot et enkelt point, og da de to klubber senere på aften skulle på svære udeopgaver mod Juventus og Napoli, var der tale om en decideret gylden mulighed.

Men det var ikke en gylden mulighed, som Milan formåede at gøre noget ved i de første 45 minutter, der endte uden scoringer og med blot et enkelt forsøg inden for rammen.

Medie: AC Milan vil hente forsvarsprofil i Liverpool

Kroatiske Dejan Lovren er ikke længere førstevalg i Liverpool-forsvaret, og nu ser AC Milan ud til at være klar til lægge pengene på bordet

I anden halvleg kom der dog mere facon over hjemmeholdet, der kom foran ved den polske bomber Krzysztof Piatek 12 minutter senere.

Og da spanske Suso halvvejs mod slutfløjtet sendte et smukt frispark ind via overliggeren var sejren hjemme for AC Milan, der nu har 65 point før sidste spillerunde. Der er lagt op til en gyser af rang.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her