Gaarde har indledt jagten på offensive forstærkninger

Michael Lansing, Jores Okore, Kristoffer Pallesen og Filip Lesniak er allerede hentet til den nordjyske klub i dette transfervindue, men i følge sportsdirektør Allan Gaarde, bliver de ikke sidste tilføjelse til truppen og det glæder utvivlsomt en stor del af klubbens fanbase, da nordjyderne har store problemer med at score mål.

Sidste sæson blev Jakub Sylvestr hentet ind for som løsning på de manglende mål, og lagde også ud som lyn og torden med bl.a. hattrick mod Silkeborg.

Derefter gik produktionen i stå, og han er efterfølgende blevet fortrængt til bænken af Jannik Pohl. Men nu skulle der være nyt blod på vej. I hvert fald udtaler Gaarde til Nordjyske, at AaB er på jagt efter en eller to offensive spillere, men samtidig, at der ingen panik er.

Denmark vs Wales - UEFA Nations League

Landsholdsspiller åben for AaB-comeback

Henrik Dalsgaard er klar på flere udlandseventyr men afviser ikke et skifte tilbage til AaB, når tiden i engelske Brentford FC er slut

“Vi vil gerne forstærke os i offensiven, og det arbejder vi på. Der kommer ikke til at ske revolutioner af vores trup i den sidste del af transfervinduet, men planen er, at der skal ske noget. Der er over en måned tilbage af transfervinduet, og vi har ikke lagt os fast på antallet endnu, for det afhænger også af, hvad der er muligt. Der kommer som sagt ikke til at ske store udskiftninger, men om der kommer en eller to spillere til, må tiden vise”

Gaarde slår samtidig fast, at der er lang tid tilbage af vinduet endnu. Så det er nødvendigvis ikke her og nu du som AaB-fan, skal forvente at se en ny spiller i den rød-hvide trøje.

“Det kan godt være, at der først sker noget til sidst, for det er i hvert fald helt sikkert, at vi ikke kommer til at gøre noget forhastet. Det er heller ikke den eller de spillere, der kommer til, der kommer til at sikre vores sæson. Det ansvar hviler primært på de spillere, vi allerede har i truppen, og den opgave har vi stadig en fast tro på, at de kan løse”

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her