• Nyhed

Gattuso ser frem til semifinale mod Lazio

Annonce

Milan og Lazio møder hinanden i den ene semifinale i Coppa Italia, og hos milaneserne ser man frem til mødet

I morgen mødes Milan og Lazio i deres første kamp i semifinalen i Coppa Italia. Milan har været i fremragende form på det seneste, hvor især Krzysztof Piatek og Paqueta har været enestående.

Derfor er der også et lille håb og tro på, at formen kan bære holdet til finalen, men Gennaro Gattuso holder fast på, at det kræver ydmyghed.

“Vi skal have fokus på denne kamp, og derefter tilbage til ligaen. Vi har været i god form, og holdet fortjener det. Især Piatek og Paqueta. Men alle har fortjeneste i det. Vi har udvist stor entusiasme på det seneste, men til semifinalen skal vi udvise ydmyghed og respekt overfor vores modstander. Lazio er et stort hold, og de spiller godt,” siger Gattuso ifølge Gianluca Di Marzio.

Første kamp spilles i morgen og går i gang klokken 21.

Loading