• Nyhed

George Clooney interesseret i at blive Malaga-investor

Getty Images
Annonce

Hollywood-skuespilleren George Clooney og en gruppe investorer forhandler ifølge et lokalt medie om at købe sig ind i den kriseramte, tidligere La Liga-klub Malaga CF

Malaga rykkede i 2018 ud af den bedste spanske række, og det har kostet klubben dyrt såvel økonomisk som sportsligt.

Èn af årsagerne til krisen skal ses i lyset af klubbens nuværende ejer Sheikh Abdullah Al Thani, der grundet sin sigtelse om overtrædelser og klubbens drift, har fået seks måneders ‘karantæne’.

Derfor ligger et salg i kortene, og hjælpen kan komme fra en uventet kant. Det drejer sig om skuespiller George Clooney og en gruppe investorer. Således udtaler Antonio Aguilera, præsident i Association of Small Shareholders til lokalmediet Canal Malaga, ifølge AS:

“Der er en vigtig gruppe af film og tv-producere, der er her i Malaga, som vil gøre Malaga til ‘Hollywood i Europa”, siger Aguilera og fortsætter:

“De optager serier her i Malaga til Amazon, og der er et stort økonomisk potentiale, som de allerede forhandler om”, slutter Antonio Aguilera.

Malaga CF satsede stort og var både med fremme i La Liga, ligesom klubben under cheftræner Manuel Pellegrini gik hele vejen til kvartfinalen i Champions League-sæsonen 2012/13 mod de senere finalister fra Borussia Dortmund.

Det var også under den nuværende ejer Sheikh Abdullah Al Thani, der altså siden har skruet voldsomt ned for engagementet i den andalusiske klub.