• Nyhed

Getafe avancerer til Copa del Rey-kvartfinalerne

Annonce

Getafe er klar til kvartfinalerne i Copa del Rey efter at have spillet 1-1 ude mod Real Valladolid og dermed vundet 2-1 sammenlagt

Der var en plads i kvartfinalen af den spanske Copa del Rey på højkant, da Valladolid hjemme på Estadio José Zorila skulle forsøge at vende et 0-1 nederlag fra første opgør i ottendedelsfinalen mod Getafe.

Det gik dog ikke som planlagt, eftersom Ángel Rodríguez efter en halvtime bragte gæsterne i front med 1-0 på et straffespark, som blev sikkert eksekveret. Nu skulle Valladolid bruge tre mål for at gå videre.

Til trods for at hjemmeholdet sad på størstedelen af spillet havde de svært ved at bryde den stærke Getafe-defensiv ned.

Det lykkedes dem dog at udligne fem minutter efter pausen, da den offensive midtbanespiller Daniele Verde scorede til 1-1 og sparkede liv i opgøret.

Det blev dog ikke til mere end det ene mål for Valladolid, som derfor må vinke farvel til drømmene om at fortsætte pokaleventyret. Getafe er derimod klar til kvartfinalerne.

Loading