Grækenland og Bosnien sejrer sikkert i EM-åbner

Sikre sejre sender Grækenland og Bosnien & Herzegovina i hælene på Italien i EM-kvalifikationens Gruppe J

I EM-kvalifikationens Gruppe J var der fuld runde til aften. Bosnien & Herzegovina mødte Armenien, mens Liechtenstein tog i mod Grækenland. Andetsteds mødtes Italien og Finland.

På Grbavica i Sarajevo sendte Rade Krunic hjemmeholdet Bosnien i front efter en halv times spil. Et fremragende indlæg fra Juventus-stjernen Miralem Pjanic mod bagerste område fandt frem til Krunic, der pandede hjemmeholdet på sejrskurs.

Den stilling holdt til 10 minutter før tid, hvor Deni Milosevic kom først på et indlæg og fra tæt hold sendte bosnierne mod en perfekt start på EM-kvalifikationen.

Hobros Edgar Babayan blev sendt på banen i kampens sidste minutter for Armenien, og han kunne se Henrikh Mkhitaryan reducerer i kampens tillægstid. Flere mål fik vi dog ikke og Bosnien tog dermed en sejr på 2-1.

video

Bosnisk landstræner foretager kovending: Tager jobbet tilbage

Bosnien-træner Robert Prosinecki stoppede søndag som landstræner, men var allerede tilbage i landsholdsjobbet igen tirsdag 

Sikker græsk sejr i Liechtenstein

I Liechtenstein snuppede de gæstende grækere med FCK-kaptajnen Carlos Zeca på banen gennem hele kampen en sejr på 2-0.

Konstantinos Fortounis bragte gæsterne foran i første halvlegs tillægstid og Anastasios Donis afgjorde kampen 10 minutter før tid i en kamp, der sluttede uden en eneste afslutning fra Liechtenstein inden for målrammen.

Opsamling på Gruppe J

I Gruppe J mødtes lørdag også Italien og Finland, og her sejrede det italienske hjemmehold 2-0 i sikker stil.

Resultaterne fra første runde i gruppen sender Italien på førstepladsen, Grækenland på andenpladsen og Bosnien & Herzegovina på en aktuel tredjeplads. Dog har alle hold som bekendt kun spillet en enkelt kamp, og alt er derfor fortsat helt åbent.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her