• Kamp

Griezmann reddede Barcelona fra chokexit

Antoine Griezmann, FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Barcelona var på randen af et pokalexit ude mod UD Ibiza-Eivissa, men Antoine Griezmann fik vendt kampen på hovedet i anden halvleg

Onsdag aften skulle Barcelona forsøge at spille sig videre fra Copa del Reys 1/16-finaler ude mod UD Ibiza-Eivissa. Selvom det var et ganske slagkraftigt hold, som Quique Setien stillede op med, så blev det ikke nemt for favoritterne.

Det stod klar efter bare ni minutters spil, hvor Ibiza fra den tredjebedste spanske fodboldrække bragte sig foran ved Pep Caballe, som kom først på et indlæg fra venstre og sendte kuglen i nettet.

Barcelona havde bolden meget, men formåede ikke at spille sig frem til særlig meget i første halvleg, og derfor var der antydninger af et chokexit.

I pausen kommenterede den tidligere fodboldspiller Gary Lineker på morsom vis på Twitter, at han var ganske overbevist om, at Barcelona ville score.

Men med 20 minutter igen tog Frenkie de Jong en flot tur på midten af banen og sendte Antoine Griezmann fri i dybden. Franskmanden var sikkerheden selv, og så stod det 1-1.

I kampens døende sekunder fik Barcelona også sikret sig sejren og avancementet. For anden gang i kampen var det Griezmann, som var manden bag med målet.

Dermed er Barcelona videre i Copa del Rey.

Loading
x