• Nyhed

Gruppering af Inter-fans forsvarer Cagliaris abelyde mod Lukaku

Getty Images
Annonce

Romelu Lukaku blev i weekendens udekamp mod Cagliari mødt af abelyde fra hjemmeholdets fans, men en gruppering af Inter-fans forsvarer nu lydene

Da Romelu Lukaku i anden halvleg af opgøret mellem Cagliari og Inter i weekenden bragte udeholdet foran 2-1, blev han mødt af abelyde fra hjemmeholdets tilskuerpladser.

Belgieren var tydeligvis ikke tilfreds med situationen og krævede efter kampen, at det italienske fodboldforbund gik ind i sagen.

Sagen er i øjeblikket ved at blive undersøgt, men nu kommer en gruppering af Inters fans noget mystisk Cagliaris fans til undsætning på Facebook og forklarer situationen for Lukaku.

“Du er nødt til at forstå, at Italien ikke er som mange andre nordeuropæiske lande, hvor racisme er et reelt problem. Vi forstår, at det kan have virket racistisk for dig, men sådan er det ikke. I Italien har vi nogle “måder” at hjælpe vores hold på og forsøge at gøre modstanderne nervøse – ikke som racisme, men for at ryste dem,” lyder det ifølge SkySports indledningsvis, hvorefter der fortsættes:

“Vi er en multietnisk fanorganisation, og vi har altid budt spillere velkommen. Men vi har altid gjort det på vores “måde” i forhold til andre hold i fortiden, og det bliver vi nok ved med i fremtiden. Vi er ikke racister, og det er Cagliaris fans heller ikke.”

Den italienske disciplinærinstans er som tidligere nævnt i gang med at undersøge sagen, men mangler endnu beviser, førend Cagliari kan blive straffet for abelydene.

Loading