• Nyhed

Guardiola forstår ikke Liverpools forspring: Svært at forklare

Pep Guardiola, Manchester City
Getty Images
Annonce

Liverpool er hele 11 point foran Manchester City, hvis manager Pep Guardiola ikke helt kan finde en forklaring på situationen

Manchester City vandt samtlige store engelske titler i sidste sæson og var inden denne storfavorit til igen at hjemtage Premier League-pokalen. Men efter bare 15 spillerunder er The Citizens allerede 11 point bag Liverpool og har en lang rejse mod en potentiel titel.

Rivalerne fra Merseyside har været i forrygende form hele sæsonen, men Manchester City-manager Pep Guardiola kan stadig ikke helt finde en forklaring på den store pointforskel.

“Det er svært at svare på. Jeg ved det ikke. Jeg ville gerne finde grunden til det store hul op til Liverpool,” udtaler han ifølge Football365.

“En ting er uden tvivl modstanderens kvalitet. Jeg gentager, en tabt kamp ud af de sidste 60. De tal er utrolige.”

“Når jeg kigger på alle de kampe vi har spillet, selv mod Norwich (2-3 nederlag, red.), så har vi haft 20 skud. Vi er langt det bedste hold til at skabe chancer og det bedste hold til at indkassere få mål.”

“Vi har været meget bedre end modstanderne, men vi er 11 point bagud. Så noget er der sket,” tilføjer en forundret Guardiola.

Hvis Liverpool slår Bournemouth lørdag eftermiddag, starter Manchester City aftenens lokalderby mod Manchester United 14 point bagefter The Reds.

Loading