• Reaktion

Guardiola forsvarer Silva efter racismedom

Pep Guardiola, Manchester City
Getty Images
Annonce

Bernardo Silva er ikke, hvad han beskyldes for, siger Pep Guardiola, efter at City-profilen har fået en dom for racisme

Manchester City-manager Pep Guardiola mener, at Bernardo Silva er offer for, at det engelske fodboldforbund vil statuere et eksempel.

Det siger han på et pressemøde fredag.

Udtalelsen kommer i kølvandet på, at den 25-årige City-profil har fået en kamps karantæne for et tweet, hvor han sammenlignede sin sorte holdkammerat Benjamin Mendy med en sort tegneseriefigur.

“I den her situation er det vigtige slet ikke, at vi kommer til at mangle ham. Han er blevet beskyldt for noget, han ikke er,” siger manageren.

“Hvis de vil udpege en enkelt person for at bevise noget, så har de valgt den rette. Han vil være meget mere forsigtig på de sociale medier fremover. Men hvis det her kan hjælpe til at skabe et bedre samfund, så er jeg også ret sikker på, at Bernardo accepterer sin straf,” siger Guardiola.

Silva sammenlignede 22. september på et billede på Twitter Benjamin Mendy med en sort figur, der optræder som logo for slikfirmaet Conguitos, som producerer chokoladeovertrukkede peanuts.

Bernardo Silva har selv udtalt, at tweetet var ment som en joke mellem to venner. Alligevel blev han i sidste uge altså tildelt en karantæne.

Desuden fik han også en bøde på 50.000 pund – svarende til 435.000 kroner.

Guardiola gav på pressemødet fredag også en opdatering om Citys brasilianske stjernekeeper Ederson. Læs om det her.

/ritzau/Reuters

Loading
x