Guardiola: Vi har ikke mange muligheder

Pep Guardiola for Manchester City

Manchester City døjer gevaldigt med skader i defensiven, og manager Pep Guardiola mener ikke, der er mange muligheder at gøre brug af

Maskinen i Manchester City har i denne sæsons start ikke kørt lige så velsmurt, som det var tilfældet i sidste sæson, hvor man tog et imponerende mesterskab med hele 98 points.

Denne sæson er der dog kommet grus i maskineriet, da man allerede på nuværende tidspunkt er fem points efter titelkonkurrenterne fra Liverpool, og i Premier League måtte man senest se sig slået af oprykkerne fra Norwich.

Det kan langt hen ad vejen skyldes defensive skadeskvaler. Således er både John Stones og Aymeric Laporte ude med længerevarende skader, og det har tvunget manager Pep Guardiola til at tage alternative løsninger i brug.

Manchester City

Manchester City raser over juleprogram

De engelske mestre skal afvikle tre kampe på fem dage. Rivalerne fra Liverpool har to dage mere

I onsdagens Champions League-kamp mod Shakhtar måtte spanieren som nødløsning sende midtbanemanden Fernandinho i midterforsvaret.

“Vi har ikke mange muligheder… han er den eneste, jeg har. Andre spillere kan også spille der, men Fernandinho er en klog spiller,” udtaler Guardiola i følge Sky.

Trods de taktiske rokeringer vandt Manchester City kampen 3-0.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her