• Udtalelse

Håland ryster på hovedet af påstande om grådighed

Erling Håland, Dortmund
Getty Images
Annonce

Nogle medier har spekuleret i, at Erling Braut Hålands lønkrav kom i vejen for angriberens skifte til Manchester United, men det afviser han nu

Der var bud efter den norske sensation Erling Braut Håland fra alle leder og kanten i januar, men til syvende og sidst valgte angriberen at drage til Dortmund.

Her har han allerede imponeret stort med flere mål til følge på trods af primært at have fungeret som indskifter.

Manchester United var en anden klub, som angiveligt havde snøren ude efter Håland, men De Røde Djævle tabte altså transferkampen.

Rygterne har gået på, at det skyldtes, at nordmanden ville have en højere løn, end englænderne tilbød, men det afviser hovedpersonen nu selv.

“Ole (Gunnar Solskjær, red.) har været meget vigtig for mig i forhold til at have nået til, hvor jeg er i dag. Men vi besluttede, at Dortmund var den bedst mulighed for mig. Det var der, jeg havde den bedste mavefornemmelse, og derfor blev det Dortmund,” udtaler han i et interview med Viasport og fortsætter om sit nej til Manchester United:

“Nej, det er dem, der skriver om det (Haalands lønkrav, red.), som du skal snakke med. De må forklare mig det, hvis de møder mig. Det er dog ikke mit problem. Det er en smule komisk, hvis jeg får det stempel (som grådig, red.). Alle, som kender mig, ved, at jeg ikke er sådan.”

Håland har allerede nettet syv gange i fire Bundesliga-kampe for Dortmund.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.