• Udtalelse

Håland Senior forklarer FCK-fravalg: Nogle i klubben ville ikke have ham

Erling Håland, Borussia Dortmund
Getty Images
Annonce

Erling Hålands far, Alf Inge Håland, fortæller til bold.dk, hvorfor hans søn endte med at vælge Molde FK fremfor for FC København

Den tidligere Brøndby-sportsdirektør, Troels Bech, kunne for nyligt fortælle, at vestegnsklubben i 2017 var i dialog med den norske angriberkomet Erling Braut Håland.

Dette skifte blev som bekendt ikke til noget, men faktisk var Brøndby IF ikke den eneste Superliga-klub, der det år viste interesse i nordmanden.

Erling Hålands far, Alf Inge Håland, har nemlig afsløret, at også de forsvarende mestre fra FC København var ude efter ham – eller det var i hvert fald nogle i klubben.

Alf Inge fortæller nemlig til bold.dk, at det ikke var alle i klubben, der var lige begejstrede for den unge angriber.

“Ståle var træner for førsteholdet, men som jeg forstod det, var det ikke aktuelt for Erling at blive en del af førsteholdstruppen. Der var kræfter i klubben, som ville have ham, men der var andre, som vurderede det anderledes,” udtaler Alf Inge.

Faderen forklarer desuden, at Brøndby faktisk var den første klub der tog kontakt til sønnen, og at både Brøndby og FC København havde været fine klubber for ham.

Håland endte dog med at skifte til Molde FK, hvor han spillede i to sæsoner, inden han i januar 2019 blev solgt til Red Bull Salzburg i Østrig.

I januar skiftede han så til Borussia Dortmund, som han repræsenterer i dag.