• Udtalelse

Hakimi-agent: Målet er at spille for Real Madrid

Achraf Hakimi, Dortmund
Getty Images
Annonce

Det vides ikke hvornår, men planen er, at Achraf Hakimi en dag skal tilbage til Real Madrid

To års lejeaftale i Borussia Dortmund afsluttes til sommer for Achraf Hakimi, der i løbet af tiden i Bundesligaen har udviklet sig til en af verdens mest lovende højre backs.

Som det ser ud nu, vender marokkaneren dermed tilbage til Real Madrid ved sæsonens afslutning, men om Zinedine Zidane kan tilbyde den ønskede mængde spilletid, er dog mere tvivlsomt, da der allerede løber en Dani Carvajal rundt i truppen.

Derfor har Hakimi været rygtet til nær og fjern i løbet af de seneste uger, og selvom planen er soleklar, kan intet udelukkes på nuværende tidspunkt.

“Der er en fremragende dialog i gang med Real Madrid, og de vil altid have ham på radaren, og vi har ikke lyst til at distancere os for meget fra dem,” lyder det fra backens agent, Alejandro Camano, ifølge Marca.

“Vi vil finde ud af, om han bliver eller smutter, men målet vil hele tiden være at spille for Real Madrid en dag, for ifølge ham er det verdens bedste klub.”

Hakimi tog torsdag en ny rekord i Bundesligaen, hvilket du kan læse mere om her.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.