• Nyhed

Hareide forventer at offentliggøre ny assistenttræner i weekenden

Åge Hareide
Getty Images
Annonce

Når den kommende weekend er overstået, er vi med stor sandsynlighed klogere på, hvem der skal være den nye assistenttræner på landsholdet

Landstræneren for det danske fodboldlandshold, Åge Hareide, forventer at præsentere sin nye assistenttræner i løbet af weekenden.

Det siger landstræneren i et interview med TV3 Sport i forbindelse med den tidligere sportsjournalist og pressechef i Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) Frits Ahlstrøms 75-års fødselsdag.

På spørgsmålet om hvorvidt landstræneren snart har fundet sin nye assistent, svarer han:

“Ja det har vi snart. Jeg tror, at vi kan melde noget ud i løbet af weekenden,” lyder meldingen fra Hareide

Jobbet som assisterende landstræner blev tidligere i januar ledigt, da Hareides daværende højre hånd, Jon Dahl Tomasson, opsagde samarbejdet med Dansk Boldspil-Union (DBU) for i stedet at overtage jobbet som cheftræner i den svenske storklub Malmö FF.

/ritzau/

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.