• Nyhed

Hareide sætter spørgsmålstegn ved pressen: Det handler om at vinde

Denmark vs Mexico - International Friendly Match
Getty Images
Annonce

Åge Hareide har mere fokus på resultaterne, end at hans mandskab spiller “flot” fodbold

31 kampe uden nederlag.

En imponerende statistik for Åge Hareide, som alligevel ofte får kritik for at spille kedeligt og defensivt.

Landstræneren medgiver at kravene til det danske landshold skal være store, men understreger over for Ekstra Bladet, at resultaterne kommer i første række.

“Jeg mærker en kultur i den danske presse om, at i gerne vil have vi spiller godt, samtidig med, at vi vinder kampene. Der stilles store krav til landsholdet. Og det er helt fair,” siger Åge Hareide og fortsætter:

“Men jeg har altid haft det sådan som træner, at jeg elsker at vinde fodboldkampe. At vinde mesterskabet. Og så er jeg lidt pragmatisk.”

Danmark vandt som bekendt 1-0 over Schweiz lørdag aften, og de tog dermed et stort skridt mod EM i 2020. Hvordan det sidste skridt skal tages, kan du læse om lige her.