• Nyhed

Havertz bomber videre: Tysk stortalent slår Bundesliga-rekord

Kai Havertz, Bayer Leverkusen
Getty Images
Annonce

Kai Havertz scorede det enlige mål, da Bayer Leverkusen slog Freiburg fredag og blev dermed Bundesligaens mest scorende spiller under 21 år nogensinde

20-årige Kai Havertz har i flere år været blandt de mest eftertragtede unge talenter, og Bayer Leverkusen-stjernen har gentagne gange været sat i forbindelse med en lang række topklubber. Men en middelmådig sæsonstart satte før jul spørgsmålstegn ved den unge profils udvikling.

Havertz har dog svaret eftertrykkeligt på de spørgsmål i 2020, hvor han med fredagens sejrsmål mod Freiburg nåede op på hele 10 scoringer i dette kalenderår. Det var samtidig hans Bundesliga-mål nummer 35, hvilket gjorde ham til den mest scorende spiller under 21 år i ligaens historie.

Havertz overtager rekorden for Klaus Fischer, der tilbage i 1970’erne nåede 34 mål inden sin 21. fødselsdag. Bayer Leverkusen overtog Bundesligaens tredjeplads med fredagens sejr og har nu for alvor meldt sig ind kampen om ligaens topplaceringer.

Chelsea er en af de klubber, der efter sigende skulle være interesseret i Kai Havertz. Læs mere om den historie her.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.